Pokeraktier tordner frem
Succesfuld børsnotering og voldsomt kurshop sender pokeraktie mod det prestigefyldte FTSE100-indeks
Markedsværdien på de nynoterede pokervirksomheder tordner i vejret. Efter en succesfuld entre på aktiemarkedet for halvanden måned siden er kursen på Party Gaming og Empire Online steget med henholdsvis 40 og 37 pct. En succes der langt fra har skræmt andre online pokersider fra at følge i deres fodspor. Den tredje børsnotering kan allerede komme i næste måned og inden årets udgang ventes yderligere to.
En konsolidering i branchen har sat gang i børsnoteringerne, der udover at gøre stifterne stenrige, skal rejse kapital til opkøb.
Og indtil videre går det efter planen. Selskabet bag verdens største pokerside på internettet, Party Gaming, gik på børsen i slutningen af juni og har i dag en markedsværdi på 6,5 mia pund – eller 70 mia. kr. Det svarer til markedsværdien af Lufthansa og British Airways tilsammen. Dermed er Party Gaming den tiendestørste nynotering i Europa i år og træder ved næste revision formentlig direkte ind i FTSE100-indekset, over de 100 største britiske aktier.
Milliardsalg
I forbindelse med børsnoteringen indkasserede stifterne, ægteparret Ruth Parasol og Russ DeLeon, 436 mio. pund, og skulle de penge slippe op, kan de altid sælge de sidste 31,4 pct. af aktierne, der i øjeblikket er cirka 2 mia. pund værd.
Også det noget mindre Empire Online, der primært tjener sine millioner på at dirigere brugere videre til pokersider som EmpirePoker, har vind i sejlene. Selskabet har en markedsværdi på 699,7 mio. pund (7,5 mia. kr.) og et netop offentliggjort halvårsregnskab viser fortsat fremgang i regnsskabsbøgerne. Omsætningen i første halvår var 42 mio. dollar, hvoraf 50 pct. endte på bundlinjen.
WPT Enterprises, der står bag liveturneringerne på World Poker Tour blev børsnoteret for et år siden og er siden steget med 158 pct. til en markedsværdi på 349,6 mio. dollar (2,1 mia. kr.).
Ifølge engelske medier bliver Pacific Poker, der er en del af onlinecasinoet 888, den næste pokervirksomhed på børsen allerede til september, og ifølge kilder i branchen er yderligere to virksomheder på børsen inden årets udgang.
Flere analytikere har betegnet kursudviklingen i aktierne som en boble, fordi investorerne går efter vækstpotentialet uden at tage højde for de mange lovgivningsmæssige spørgsmålstegn omkring pokersiderne. Party Gaming, der har base på Gibraltar, tjener 87 pct. af sine penge i USA, hvor myndighederne betragter selskabet som ulovligt. Indtil videre har ingen dog kunne stoppe pokerbølgen.

<< Home