spil poker

lørdag, maj 07, 2005

Bogen om Texas Hold'Em poker, foromtale

Den næste (og foreløbigt sidste pokerbog jeg anmelder er klasikeren: Bogen om Texas Hold'Em poker, af David Sklansky

David Sklanskys internationalt anerkendte klassiker om Texas Hold'Em er bogen for de mange, der ikke blot er interesseret i en basisbog om de mange varianter af poker, men søger en kompetent og seriøs hjælp til at forbedre deres spil.



FRA BOGENS BAGSIDE

Hvis du ved, at en flush slår en straight, og du gerne vil være super god til at spille Texas Hold'Em Poker, er dette bogen for dig.

Texas Hold'Em er den mest udbredte pokervariant, og uanset om du spiller Hold'Em med dine venner, på Internet eller i turneringer, er Bogen om Texas Hold'Em Poker af David Sklansky nødvendig læsning. Bogen har for længst etableret sig som en klassiker, og denne opdaterede udgave er den dag i dag en af de vigtigste og bedst sælgende Hold'Em bøger i verden.

Bogen om Texas Hold'Em Poker er blandt andet kendt for Sklanskys Hand Rankings, som gør spillet langt lettere at kvantificere og forstå, men du kan også læse om grundreglerne, vigtigheden af placering, de to første kort, flops, strategi før flop, semibluff, check raising og hvordan man læser en hånd.



David Sklansky er en af verdens mest respekterede gamblingforfattere. Ud over hans ni bøger og talrige artikler om emnet har han også produceret to videoer og holder pokerseminarer for fulde huse på Taj Mahal i Atlantic City og ved World Series of Poker i Las Vegas.

ISBN 87-91303-39-7
Sider: 128
Pris: 149 kr.

Bogen forventes anmeldt inden for én uge fra dato.

Etiketter: , , , ,