spil poker

fredag, april 22, 2005

Poker - så kan du lære det!, anmeldelse

Køb bogen. Mere enkelt kan en enkelt anbefaling af en bog næsten ikke være, og tvivlen om hvorvidt denne bog fortjener en plads i alle danske pokerspilleres hjem er heller ikke meget større.

Poker - så kan du lære det!


Bogen er så detaljeret, godt skrevet og overskuelig at alle andre end Gus Hansen bør købe bogen. Den er god for begyndere fordi den stille og roligt giver alle de grundlæggende regler, introduktion til pokersproget, gennemgang af de mange vidt forskellige former for poker som findes og endda for plads til at lave øvelser efter hver introduktion til et pokerform.

Bogen er god til de øvede, som har styr på det helt grundlæggende men som får glæde af den systematiske gennemgang af de mange typer poker, pokerspillere, kendetegn på forsøg med bluf.

Til de dygtige og rutinerede pokerspillere som måske kun spille enkelte former for poker, kan gennemgangen af de øvrige varianter være det venlige klap i måsen som gør, at de kaster sig over en ny mere spændende variant.

De pokerspillere som lever af at spille poker skal også købe bogen – de kan slet ikke lade være. En dygtig pokerspiller bruger meget tid på poker, udover at spille selv skal der ses tv/video om poker og alle kvalitetspokerbøger og artikler skal gennemgås for sidste nye teknik/kommentar – og helt ærligt, så er den 100 kr. bogen koster ikke værd at snakke om.

Efter gennemgangen af Draw Poker, Texas Hold'em, Omaha Poker og Seven-Card Stud og alle deres undervarianter er det ikke slut fra denne bog. Der er blevet plads til en gennemgang af de fire spillertyper loose-passive, loose-aggressive, tight-passive og tight-aggressive som vi alle gerne vil være, hvis vi spiller poker for at vinde. Der er gennemgang af mange poker-strategier.

Der er gives tips til hvordan man lige sikre en hyggelig aften ved pokerbordet og der er et kapitel om pokersteder på nettet – selvom denne pokerside desværre ikke er nævnt (håber at blive nævnt i kommende danske pokerbøger).

Læs også pressemeddelsen


Forfatter: Erik Bork og Christian Kongsted
Titel: Poker - så kan du lære det!
Forlag: People's Press
Udgivelsesdato: torsdag den 21. april 2005
Sider: 142
ISBN: 87-11-91693-02-2
Pris: 94 - 99 kr.

Bedømmelse: Seks stjerne af seks mulige

Etiketter: , , , , , ,